Forside Historie Nyheder Restaurering Galleri Butikken Links Mølleudvalg

Smykker

Mandø smykket er designet til fordel for Mandø Mølle. Det er således et unikt smykke, som er skabt over 4 motiver fra Mandø:
  • Møllen

  • Kirken

  • Redningsstationen

  • Konkylien

Smykkerne er designet og fremstillet af en anerkendt dansk sølvsmedje.

Alle er i sterlingsølv og sælges kun på Mandø.

Brug f.eks. Mandø smykket på en lækker lædersnøre, enten alene, eller match det med dine glasperler og led fra Pandora eller Lovelinks m.fl.


Foto: Jesper Jacobsen



Mandø Mølle blev bygget i 1830'erne og fungerede som arbejdende mølle i ca. 100 år. I 1946 fik Mandøforeningen overdraget møllen. I årene 2005 - 2008 var møllen igennem et omfattende restaurerings-arbejde. Restaureringen blev udført korrekt, og det flotte arbejde har nu resulteret i, at Møllen er blevet  fredet i oktober 2009.

Foto:

Den nuværende Mandø kirke er fra 1639, skønt sognet kendes tilbage fra 1321. Kirken prydes af ikke mindre end fire kirkeskibe fra 1800 tallet. Altertavlen er en kopi af Joakim Skovgårds: " Kristus fører røveren ind i Paradis".

Foto:

Redningsstationen blev opført i 1912. Den 1. båd RRB 73 kom fra Sæby. Ved Redningsstationens nedlæggelse den 30.9. 1961 blev båden solgt til
Den Kongelige Grønlandske Handel.
I dag har Mandø museum overtaget Redningsstationen, hvor der er en lille butik.

Foto: G. Locher


Konkylien er bare en af de mange spændende ting, du finder på stranden og forlandet omkring Mandø. Store dele af forlandet bliver to gange i døgnet oversvømmet. Mandø er omkranset af 10 km diger og klitter.


                                                       
   
Formand for mølleudvalget Jesper Jacobsen - E-mail    JHH WebDesign